Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Ambassadør: De kaster marmor efter politiet

12.02.2012 kl. 23:34 Af Ritzau
Annonce
De voldsomme optøjer i Athen er startet af få demonstranter ud af mere end 100.000 grækere.

Selv om mere end 100.000 demonstranter er på gaderne i Athen, er det nogle få sort- og hætteklædte aktivister, der har startet de voldsomme optøjer.

Det fortæller Tom Nørring - Danmarks ambassadør i Grækenland - der tidligere søndag var ude i gaderne omkring Syntagma-pladsen for at få en fornemmelse af, hvad der foregik.

- Ud af de mere end 100.000, der er i gaderne, er det omkring et par tusinde, der har startet de voldsomme optøjer. De kaster med molotovcocktails, smadrer marmorfacader og kaster splinterne efter politiet.

- De har brændt adskillige smukke neoklassicistiske bygninger af i sidegaderne til den centrale plads. Det er blandt andet i universitetsgaden, hvor demonstrationerne starter.

Der er brand i den bygning, der rummede kaffebaren Starbucks, og en gammel biografbygning er også i brand, fortæller Tom Nørring.

Det er størstedelen af demonstranterne, der ikke deltager i de voldelige optøjer.

- De er der i massevis, de er vrede og de er frustrerede, og mange er der for at tilkendegive deres utilfredshed med den sparepakke, som regeringen ventes at få vedtaget engang efter midnat, og som de føler er meget voldsom.

- De har gasmasker, de har bind for munden og creme i ansigtet for at tage det værste af tåregassen og det svier da også som bare pokker, fortæller Tom Nørring.

Efter byturen er ambassadøren sent søndag hjemme i sin bolig.

- Jeg bor op ad en af højene ikke engang en kilometer fra pladsen. Jeg kan ikke se ned i gaderne, men vi kan høre store brag hele tiden og se røgen stige op flere steder, nogle steder med kraftige orange flammer. Det ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig.

- Alle venter på afstemningen, der vil vise hvad der skal ske, fortæller Tom Nørring.

Omkring 40 politibetjente er såret, heraf tre meget alvorligt, mens 35 civile er kommet til skade i mere eller mindre grad .




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Udland-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock