Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Lokal forfatter nu i Give Boghandel!

Lokal forfatter nu i Give Boghandel!
Peter Jepsen, 67 årig lokal forfatter udgiver nu to bøger, der kan købes hos Bøger og Papir i Give.
Foto: JIM HOFF

Annonce
67 årige Peter Jepsen fra Give barsler pt. med hele to bogudgivelser hos Give Bøger og Papir. Han har altid skrevet meget, både når han skulle i skolen, og når der var lejlighed til at lave dagbøger eller ’interne bøger’ om sit liv til den nærmeste familie. Nu har det tidligere postbud, eksportchauffør, faglige konsulent og skribent hos Give Avis så taget det uundgåelige skridt ud over dørtærsklen fra den hjemlige tryghedssfære ud på det nationale bogmarked med bogen ’Kære Bedsteforældre’ og som medforfatter til Hjemmets novellesamling ’Min egen historie’.

Udvalgt af Hjemmets læsere
Peters historie ’Jeg var uønsket’ i Hjemmets novellesamling er blevet udvalgt via en konkurrence på Hjemmets hjemmeside, hvor man kunne sende sine historier ind, Herefter var det læserne, der kunne stemme på de 12 historier/noveller, der skulle med i bogen, og her blev Peters rørende, socialrealistiske historie om en benhård barndom som søn af en tysk soldat med daglige mobberier og afvisninger udvalgt.

Søn af tysk soldat
Bogen ”Kære Bedsteforældre” er en hjertegribende fortælling på 125 A4 sider, hvor Peter Jepsen fortæller om sin barndom/ungdom i 40erne og 50erne, hvor han voksede op hos sine bedsteforældre, idet begge hans biologiske forældre var døde meget tidligt i Peters liv. Hans far var tysk soldat, og den kendsgerning kombineret med det lidt atypiske familiebillede Peter kunne fremvise på sit cv gav ham en masse problemer i de unge dage. Ydmygelser, mobning og en daglig kamp for accept var de vilkår den unge Peter måtte vokse op under – samt en skolegang, hvor han blev mødt med nul-tolerance fra både skolekammerater og visse lærere.

Kæmpede sig tilbage
– Mit ærinde er klart nok at fortælle min historie om min opvækst hos mine bedsteforældre, hvor min bedstemor døde da jeg var 8 år gammel. At fortælle om, hvordan det var at være den ’udstødte tyskerunge’ er også en del af missionen, men det jeg først og fremmest har på hjerte er at fortælle, at man uanset hvilke hårde odds man måtte rende ind i godt kan kæmpe sig tilbage og få et godt og anstændigt liv, fortæller den 67 årige Jepsen, der via gemte skolehæfter og dagbøger, postkort osv. har haft et sandt overflødighedshorn af materiale at spinde sine skriverier efter.
Begge bøger kan købes hos Give Bøger og Papir. Boghandler Henrik Henriksen påpeger, at man nok skal regne med en mindre leveringstid, men at begge bøger er bestemt værd at vente på!

Hoff




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Give Avis-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


Seneste nyt fra Give Avis
flexblock