Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Give Atlet Klub: Nervepirrende boksning i Brande!!!

Give Atlet Klub: Nervepirrende boksning i Brande!!!

Foto: JIM HOFF

Annonce
Give Bokseklub var lørdag aften inviteret til 75 års jubilæumsstævne i Brande Bokseklub. Stævnet foregik i Brande hallen, hvor helt imponerende 550 tilskuere var mødt op. Give atlet klub stillede op med 4 boksere.

Jesper og konditionen
Første kamp var Gives unge stenhugger fra Gudnason, Jesper Nielsen, der skulle op mod Kristoffer Pedersen fra Horsens AK. Det var Givebokserens 3. kamp, men den første kamp i denne sæson. Kampen var præget af lidt nervøsitet fra begge sider. Jesper bokser en flot første omgang og vinder den knebent, men taber desværre stort i anden omgang, da konditionen begynder at mangle, dog formår han at hive et stort løvehjerte frem i sidste omgang, hvor det ikke ligefrem er pæn boksning der præger kampen, og kan derfor række hænderne op med en sejr på 2-1. Godt kommet igen, og så skal der ellers trænes mere kondition.

Sejr efter en tur i gulvet
2. Givebokser i ringen var den hårdtslående Vahid Rovshan fra Thyregod, der i sin 10. kamp skulle prøve kræfter med Andreas Parkhoff fra bokseklubben Olympia fra Odense. Ligeledes en kamp i letsværvægt som ovennævnte. Vahids modstander er højrefodsbokser ( venstrehåndet ) og særdeles hårdtslående, og det kunne man sige Vahid fik at føle. Allerede i første omgang røg Vahid på ¨røven¨ efter en hård venstre, han formåede dog at komme på benene, inden kamplederen havde talt ti 10 og kunne dermed forsætte kampen - dog lidt ¨groggy¨ efter den hårde træffer, men han taber klart omgangen. Efter en skideballe i ringhjørnet boksede han fremragende de sidste to omgange, med flot teknisk overblik og eksplosiv boksning og vandt dermed kampen. Hårde lærepenge for at undervurdere modstanderen, hvilket kunne have kostet sejren.

Flot opvisningskamp
Efter pausen skulle Gives mindste mand i seniorklassen, Abdul Hakim på 56 kg op mod Grindstedbokseren Ronnie Gregersen. Dette var dog kun en opvisningskamp, som blev aftalt i sidste time inden stævne start, da Abduls oprindelige modstander var blevet syg og havde meldt afbud. Grindstedbokseren var kun 17 år, og dermed var aldersforskellen for stor, men til gengæld havde han flere kampe på CV'et end Abdul. Det blev en god kamp, hvor begge boksere ikke var kommet for at hyggebokse, men derimod vise hvad de kunne. Flot boksning af dem begge to.
Nederlag til Delcomyn
Sidste bokser i kamp var Søren Delcomyn Hansen, som skulle på en hård opgave i sin 6. kamp, mod Sune Heldtberg fra IK Sparta fra Ålborg, som kunne skrive det dobbelte kampantal i bogen. Så på forhånd vidste vi, det ville være en god bokser, som ikke var kørt den lange vej for sjov. Søren bokser flot i første omgang og bruger sin lange rækkevidde og er lynhurtig på tå-spidserne. Han vinder klart første omgang. Kampen bokses i et højt tempo, og desværre falder Søren lidt ned i hastighed og på hælene, og det resulterede i, at han taber de sidste omgange med meget få stød. Men bestemt en kamp som viser, at han har niveau til at kunne bokse med mod de erfarne boksere.

Pokaler for fight og teknik
Efter stævnet skulle der som sædvanligvis kåres bedste fighter og bedste tekniker ud af alle stævnets 14 kampe. Og der nuppede Give Atlet Klub begge to, Søren Delcomyn tog ’bedste fighter pokalen’ for sit knebne nederlag. Og Vahid tog ’teknikerpokalen’ for sin flotte kamp. Meget stor præstation at få sådanne pokaler, som ikke mange får lov at prøve i sin boksekarriere.
Alt i alt en kæmpe bokseaften i Brande, hvor Give Atlet Klub viste vejen med 3 sejre ud af 4 mulige, en meget, meget tilfreds træner.

Cheftræner
Lars Kristensen, Give Atlet Klub.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
6
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere