Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Én fodboldsæson er slut - en ny begyndt

Én fodboldsæson er slut - en ny begyndt
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Se flere billeder

Annonce
Fredag i uge 41 havde Sportsforeningen Give Fremads årgang 2000 piger fodboldafslutning på Give Stadion.
Forældrene var inviteret med til afslutning, og en håndfuld forældre mødte da også op, og var med til at gøre afslutningen til en særdeles underholdende en af slagsen.

Fædre og opvarmning Pigerne startede som altid med lidt opvarmning, - de kender nemlig til ømme muskler dagen derpå, hvis der ikke varmes op – modsat visse andre! En af forældrene var ellers ganske imponeret over egen kondition, da han efter afslutningen kom hjem til konen, men dagen derpå gik det på en ganske smertelig måde op for ham, at han skulle have varmet bare en lille smule op - så kan man jo lære det!
Et par af de andre fædre så ganske ”ømme” ud i de alt for små overtrækstrøjer der var blevet dem tildelt i dagens anledning, men sjovt, det var det nu!

Var der landskamp?
Resultaterne af de 4 kampe, som hvert hold spillede, er der såmænd ikke nogen der kan huske, men der var et par af pigerne, der absolut synes, det var for dårligt, at et par af fædrene (hvoraf den ene såmænd er en af pigernes trænere) ikke helt forstod. at det var PIGERNES afslutning, og det var for sjovt, og absolut ikke nogen landskamp der blev spillet. Så jo, det er ikke sikkert forældrene bliver inviteret med næste år!
Afslutningen fortsatte efter de fysiske udfoldelser på fodboldbanerne cafeteriet på stadion, hvor Betina og Lars diskede op med lidt godt til ganen og en slush ice til at skylde det hele ned med.
Som sædvanlig blev der bare hygget igennem - som altid når pigerne er sammen.

På et tidspunkt blev pigernes 3 trænere, Jan, Kim, og Preben, samt Berit, bedt om at stille sig op på række, og her fik de overrakt en ”tusind tak for en god sæson” gave af spillerne, - det var alt for meget piger!
(Der stod på Berit kort at I kommer til at savne alle sms´erne, kan det nu passe?)

Preben stopperFodboldafslutningen var ikke kun afslutning på en rigtig god, men også hård sæson, fordi der har været rigtig, rigtig, rigtig mange kampe. Nej, det var også tid at tage afsked med Preben, der desværre har besluttet ikke at fortsætte som træner mere, hvilket vi er meget kede af!
Jan og Berit har igennem al den tid Preben har været træner haft et rigtig godt samarbejde med ham, og det var meget vemodigt at konstatere at Preben siger stop. Preben fik derfor en farvelgave, rødvin og lysestager, af Jan og Berit, for nu hvor Preben stopper som træner, må han absolut få mere tid til at hygge i sofaen med Anne.

Gaver - også til pigerneBerit tog for en kort stund ordet, hun havde nemlig en lille gave til de 3 trænere: - Det har været en hård sæson, her i efteråret har pigerne været ude til kampe 26 gange på 10 uger, - det har været helt vildt, og I trænere har gjort et fantastisk stykke arbejde. Derfor skal I ha’ en lille gave, nemlig en lækker sportstaske sponsoreret af SuperBrugsen og OK Benzin, lød takken fra Berit, alt imens en flok skuffede piger måtte konstatere, at de i år altså ’kun’ fik 3 medaljer til deling. Normalt er det nemlig pigerne, der får gaver af den gode Berit. Bedre blev det da ikke, da der skulle trækkes lod om de 3 medaljer.
Men så galt gik det nu slet ikke, for Berit svigter jo ikke sådan sine fodboldpiger. Hun havde selvfølgelig også en sportstaske til alle fodboldpigerne, og de 3 trænere overrakte pigerne taskerne med et stort smil.

- Vi må konstatere, at fodbold er og bliver en meget populær sport for piger også, for selvom udendørssæsonen er slut, og rigtig mange af pigerne går til spejder, gymnastik, dans, og håndbold m.m., så er 20 af årgang 2000 pigerne rykket indenfor i hallen, og er gået i gang med indendørs fodbold – sådan piger, slutter Berit med et stort smil!




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere