Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Steffen Rasmussen 50 kampe på Gives 1. hold!

Steffen Rasmussen 50 kampe på Gives 1. hold!
Steffen Rasmussen får overrakt erkendtligheder af holdleder Sv. Aage Bach for at have spillet 50 kampe på Fremads 1. hold.
Foto: JIM HOFF

Annonce
Før årets sidste turneringskamp for Gives serie 2 mandskab mod Bramdrupdam (2-4) blev der af holdleder Sv. Aage Bach overrakt erkendtligheder og pæne ord til holdets angriber Steffen Rasmussen, der havde rundet et skarpt hjørne med i alt 50 kampe for Give Fremads 1. hold.

Oprindeligt er Steffen ’uddannet’ målmand, men da han kom fra Brande til Give i sin tid, smed han handskerne på hylden og trak i topscorerstøvlerne i stedet for. Det er dog blevet til omkring en håndfuld kampe som keeper på 1. holdet, men en drilsk håndledsskade har sat en stopper for yderligere indsatser på dette område.

Men så er det jo glimrende, at den energiske og altid 100 % ydende elektriker høvler boldene ind på samlebånd på både serie 4 og serie 2 mandskabet. Der var da heller ikke spillet mere end 10 minutter i jubilæumskampen, inden Steffen havde braget bolden i kassen til 1-0. Årets scoringsmæssige højdepunkt kom nok i serie 4 kampen mod Kølkjær, hvor Steffen nettede hele 5 gange i 7-2 sejren – og dermed rundede 100 mål for Give Fremad!

Hoff




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Sporten-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere