Hjertegribende aften med Anna Lynge
Foto: JIM HOFF
Det var Red Barnet i Give og Give Ungdomsskole, der i samarbejde præsenterede den efterspurgte foredragsholder i Give Sognehus onsdag d. 9.11. Emnet for aftenens foredrag var ’mobning’, og de ca. 45 fremmødte gæster fik efter at forkvinden for Red Barnet i Give, Annas storesøster Elisabeth Ebild, havde budt velkommen, et hjerteskærende og hudløst ærligt indblik i Anna Lynges egne oplevelser som mobbeoffer gennem et helt skoleliv fra 0. til 10. klasse samt. Og at Anna netop i dag som 32 årig mor til 3 kan stå og tale om disse traumatiske hændelser med både sund afstand til tingene og glimt i øjet, skyldes i høj grad, at hun formåede at slippe ud af offerrollen – både ved gode venners og familiens hjælp – samt en sandsynligvis medfødt stærk vilje til ikke at lade andre knække sig.
Tilgivelse er vigtig
At hun i dag fremstår som den succesrige hjemmeside/chatside og hjælpeorganisation Girl Talks karismatiske frontfigur og rejser land og rige rundt og fortæller om eksempelvis mobning er i høj grad også historien om, at det kan lade sig gøre at komme ud af mobningens grusomme kvælertag og forvandle sårene og arrene fra de mange nederlag til det personlige drivmiddel, der skal til for at bryde ud af den negative rolle, man uværgeligt havner i som årelangt mobbeoffer! Processen med at komme ud af offerrollen er lang og sej og kræver meget af den ramte. – Du skal først og fremmest være i stand til at tilgive, ikke for de andres skyld, men for din egen! Mobberen skal ikke have lov til at fylde så meget i dit liv, og slet ikke hver dag! Få sorteret ud i ’rygsækkens dårlige indhold’, og erkend at livet gør ondt, og at de smerter vi bliver påført skal bruges til at guide os gennem livet – og ikke som undskyldning for at spise smertemedicin eller skære i os selv, lød den kontante melding fra Anna Lynge, der også klart anbefalede, at man har i hvert fald én person, som man er hudløst ærlig overfor, og som man betror alt.
Få dig en ressourceperson
– Og det behøves ikke – og det sagt med fare for at underminere mit eget erhverv – ikke være en psykolog. Det kan være en søster eller en farmor, som i mit tilfælde, bare det at have én ressourceperson, hvor du føler nærvær og fortrolighed kan gøre en stor forskel. Dette også være sagt til jer, der er pårørende eller venner til mennesker, der har problemer med mobning eller lavt selvværd eksempelvis: I kan gøre en forskel ved at være nærværende, interesserede og lyttende, og til jer der er forældre: Bland jer i jeres børns liv, spørg dem, hvordan det går, vis interesse i deres liv og deres venner, vær opmærksomme på forandringer i deres adfærd og deres vennekreds, og frem for alt smid nu den der ’politisk korrekte’ berøringsangst væk, lød opfordringen fra Anna Lynge, der dog på det kraftigste understregede, at uanset hvor svært man har det som menneske, så har man ansvar for sit eget liv, man skal selv rydde op tage hånd om problemerne – og at de piger, der henvender sig til Girl Talk om deres problemer også får denne indgangsvinkel serveret til tingene!
Ridsede briller og krøllede 100 kr. sedler
Kodeordet og essensen af mange af de problematikker som mobbeofre slæber rundt på er lavt selvværd. – Forestil jer en 100 kr. seddel, der er blevet krøllet sammen mange gange. Den er blevet trådt på, spyttet på og måske smidt over i et hjørne, hvor den kan ligge og sygne hen i upåagtethed. Hvor mange vil have denne 100 kr. seddel? Ja ikke sandt, det vil vi alle, for den er jo stadigvæk noget værd – og sådan er det også med mennesker, der er blevet mobbet gennem lang tid. De er stadigvæk lige så meget værd, som før de blev ’krøllet sammen’ men har selv voldsomt svært ved at se det – det er dog nemmere at gennemskue med en pengeseddel, fortalte Anna Lynge, der også brugte et billede på et mobbeoffers måde at opfatte sig selv og verden på. – Forestil jer at man bliver født med et par helt nye fine briller. Pga. mobning bliver de så mere og mere ’ridsede’ – og det ender selvfølgelig med, at offeret ser verden gennem disse ridsede briller og sandsynligvis fokuserer mere på ridserne end, hvordan verden reelt ser ud – og det kan simpelthen ende med, at man vænner sig til ridserne og gennem et helt liv lever med disse ridser, og det er ganske problematisk, understregede Anna Lynge.
Kæmp, kæmp og kæmp
Under den afsluttende spørgerunde undrede et par spørgere sig over, hvor for Annas familie, som hun selv betegner som en særdeles kærlig og åben én af slagsen, ikke havde grebet ind over for den massive mobning, hun var blevet udsat for. – Jamen, de vidste det jo ikke. Jeg skjulte det for dem, og det var først i 10. klasse, at jeg fik fortalt min mor, hvilke problemer jeg havde. Og her besluttede jeg så, at de ’andre ikke skulle få mig ned med nakken’ – jeg blev i skolen, tog kampen op og fik et godt forløb på HF med gode kammerater, og så begyndte tingene at vende ligeså langsomt. Men det var kun fordi, jeg besluttede at kæmpe, og fordi jeg havde de rigtige ressourcepersoner omkring mig, at jeg står her i dag med et helt nyt liv og har fået vendt de traumatiske oplevelser i min barndom/ungdom til min styrke som psykolog og foredragsholder, lød det afsluttende budskab fra Anna Lynge, der efter foredraget solgte og signerede nogle af de bøger, hun har forfattet de sidste år.
Oplagt skoleforedrag
Som en del af aftenens oplevelse sang David Rasmussen et par smukke kompositioner af sin søster, Sarah West, der bl.a. er kendt for at have komponeret Medina-hittet ’ Mest Ondt’. Sarah West har også skrevet en sang til Girl Talk, der hedder ’Tag Min Hånd’ – og den fremførte David med stor indlevelse som afslutning på et vellykket og meget hjertegribende arrangement. Personligt kunne undertegnede signatur godt tænke sig, at Anna Lynge blev inviteret til at holde sit foredrag i lokalt skoleregi – her får du et rigtigt menneske (og ikke et intetsigende power-pointshow af en eller anden verdensfjern professor i fortænkt pædagogik), der krænger sin inderste sjæl ud og kommer helt derud, hvor det gør rigtig ondt – også på tilhørerne! Og hun er samtidig også et fantastisk godt eksempel på, at man KAN komme videre i livet efter selv de mest forfærdelige oplevelser.
En særdeles relevant oplevelse at give både lærere, pædagoger de unge mennesker og deres forældre!
Hoff
RSS