Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Læserbreve

Kære kollegaer, forældre og alle der bekymrer sig om Folkeskolen.

09.01.2011 kl. 09:29 Af
Kære kollegaer, forældre og alle der bekymrer sig om Folkeskolen.
Bente Line Sivebæk
Foto: JIM HOFF

Annonce

Jeg er bekymret for Folkeskolen, for mine kollegaer, for dem der bliver fyret og for dem der bliver tilbage.
Jeg er bekymret for vores elever og for de unge mennesker, der er i gang med en uddannelse til lærer.

Jeg skal endnu engang sige farvel til en flok kollegaer, kollegaer der er i / eller på vej til deres bedste tid, som lærere. De har op til og nogle over 10-års erfaring, de har stiftet familier, bygget huse, har ansvar for både egne børn og vore elever på skolen.
Hvor kan de få job, hvor kan de blive dygtigere?
Jeg kan ikke på nogen måde tro, at en tur i jobkøen gør dem mere egnede og dygtigere til at undervise, når der engang bliver brug for dem.
Den dag, de store årgange af lærere går på pension, kommer vi til at mangle lærere med nogle års erfaring og som er rutinerede undervisere.

Jeg er bekymret for de unge, der lige er startet og de der bliver færdige i nærmeste fremtid.
Hvor skal de få erfaring?
Det får man altså ikke i arbejdsløshedskøen.
De er måske tænkt til undervisningsassistenter, til en lavere løn.
Det håber jeg ikke! Vores uddannelse bygger på en anstændig begyndelsesløn og livsløn. Det bør vi holde fast i.
Derfor skal der skaffes job til nyudannede, for om få år kommer vi til at mangle undervisere.

Jeg er bekymret for vores elever. Vi skal vist være blandt de dygtigste i verden. Det er lidt svært at se, når timetallet skæres ned, når hjælpen til børn med indlæringsvanskeligheder skæres ned, når hjælpen til børn med sociale problemer skæres ned. Faktorer vi allerede oplever og har oplevet igennem de sidste par år.
Hvem har ikke oplevet, hvor lang tid det tager at få hjælp til en elev. Hvor mange skemaer, der skal udfyldes og når så hjælpen bevilges, rækker det, som en dråbe i havet.

Jeg er bekymret for os der bliver tilbage. Hvor længe rækker energien til en Folkeskole, der skal være på førsteklasse, men der gives kun midler til et lavprisselskab. En følge kunne være stigende sygefravær og stress.

Jeg håber at ansvarlige politikere også er bekymret og forhåbentlig finder andre måder til at skaffe midlerne til en Folkeskole i verdensklasse.


Med venlig hilsen
Bente Line Sivebæk




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Læserbreve-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere