Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

FRA POLITIETS DØGNRAPPORT

FRA POLITIETS DØGNRAPPORT

Foto: JIM HOFF

Annonce
Eftersøgt person set i Give
Give 1. september. Kl. 13.55 blev den af politiet eftersøgte Kim Jul Troelsen set på banegården i Give. Kim Jul Troelsen har været eftersøgt siden han d. 12.12. udeblev fra sin afsoning af en 1½ års dom for knivstikkeri. Han havde løjet sig fri til sin fars/stedfars begravelse, selvom ingen af de to er døde. Da det lokale politi anråbte Kim Jul Troelsen i flg. paragraf 119 stk. 3 i politivedtægten, stak han af og er ikke set af politiet siden. Politiet vil meget gerne have fat i Kim Jul Troelsen, der er 29 år og betegnes som høj og ranglet med lyst hår. Hvis du ser Kim Jul Troelsen eller ved hvor han opholder sig vil vi bede dig kontakte politiet i Give på 75731021.

Indbrud på Håndværkervej i Givskud
I perioden 29.8 kl. 17.00 – 30.8 6.45 har der været indbrud på Håndværkervej i Givskud. Diverse håndværktøj er blevet stjålet.

Masser af haveværktøj stjålet
30.8 perioden 7.15 til 14.50 er en hængelås til en port på Riis Markvej blevet klippet op. Følgende artiler er blevet stjålet: En gul Suzuki 250 ATV, 1 Stige Park havetraktor, en buskrydder en kompressor samt diverse værktøj.

Indbrud på Gødsbølvej
1.9 kl. 4.55 har der været indbrud på Gødsbølvej i Uhe. Man er kommet ind og ud igen af et opbrudt vindue. Der er blevet stjålet kontanter.

Campingudstyr stjålet i Thyregod
I perioden 26.8. kl. 21.30 – 27.8. kl. 6.50 er en dør brudt op på Vibevej i Thyregod. En trækvogn med tilbehør til campingvogn samt et telt er blevet stjålet sammen med noget værktøj.

Indbrud på Mosegård
I perioden 29.9 kl. 19.00 til 30.8 kl. 13.00 har der været indbrud i et udhus på Mosegård på Vejlevej. Der er blevet stjålet en kompressor, 2 motorsave samt en busktrimmer.
Havetraktor stjålet i Farre
I perioden 22.8 kl. 23.50 til 23.8. kl. 8.45 har der været indbrud i en lade på Tykhøjetvej ved Farre. Følgende artikler blev stjålet: En John Deere havetraktor, en hvid/lilla 80cc Yamaha crosser og en rød Jonsered motorsav model 2052.

Haveværktøj stjålet på Skoldingvej
I perioden 22.8 kl. 22.30 til 30.8. kl. 19.00 er tyveknægte kommet gennem en ulåst port på Skoldingvej ved Farre. Der er blevet stjålet en knækstyret havetraktor, en buskrydder, en hækkeklipper og en motorsav – alle af mærket JOnsered. Derudover er der også blevet stjålet en Stihl motorsav.

Rude knust på bil i Thyregod
i perioden 1.9. kl. 18.00 til 2.9 kl. 9.00 er der blvet knust en rude på en Ford KA på Kirkevænget i Thyregod. Det kunne godt ligne hærværk, da intet er blevet stjålet.

ATV til 25.000 kr. stjålet
I perioden 23.8. kl. 12.00 til 24.8. kl. 24.00 er der på Ålbækvej ved Thyregod blevet stjålet en grøn Yamaha ATV til 25.000.

Solouheld ved Give
Den 31.8. kl. 17.28 skete der et trafikuheld med materiel skade til følge på Vejlevej ved Hjortsballe-rundkørslen i Give. Den 22 årige mand slap uskadt fra uheldet, og han var ikke påvirket.

Narkotikapåvirket bilist i Give
Den 2.9. kl. 10.55 standesede politiet en bilist på Tykhøjetvej 2 i Give. En efterfølgende blodprøve påviste, at bilisten var narkotikapåvirket. Derudover kørte manden uden førerret, dvs. han var i forvejen blevet frakendt kørekortet.

TV tyverier i Gadbjerg
I perioden 28.8. kl. 22.00 til d. 29.8. kl. 3.30 har der været indbrud i en lejlighed på Langgade i Gadbjerg. Huset er blevet gennemrodet og der er blevet stjålet en 47” tommer Philips TV samt et 40” Sony TV plus højtalere.

Bil stjålet i Vonge
I perioden 28.8. kl. 20.00 til d. 29.8. er der blevet stjålet en koksgrå Golf fra 1986. Registreringsnummer VX 31 186.

Rød Colt stjålet
I perioden 30.8. til 31.8. er der på Skelborgvej ved Jelling blevet stjålet en uregistreret ældre rød Mitsubishi Colt. Bilen er blevet brugt til markræs.
Indbrud på Hvesager
I perioden 26.8. kl. 14.00 til 28.8. kl. 17.00 har der været indbrud i en villa på Hvesager i Jelling. En rude er blevet aflistet og efterfølgende har man muligvis stjålet en PC samt kontanter.

To Tv stjålet fra Højager
I perioden 27.8. kl. 17.00 til 29.8. kl. 12.00 er et vindue blevet aflistet på Højager i Jelling. Efter er hele huset blevet endevendt og der er blevet stjålet et 24” Prosonic TV samt et 42” Toshiba TV. Derudover er der også blevet stjålet et Nintendo Wii-spil, et digital kamera, 2 sparebøsser og en jagtkniv.

Havestole forsvundet
Den 26.8. kl. 21.30 er der blevet stjålet 4 havestole fra Hvesager i Jelling.

Toilet stjålet
I perioden 27.8. kl. 9.30 til 28.8. kl. 22.00 er der blevet stjålet – og hold nu godt fast – et toilet fra det offentlige toilet på Skovvej i Jelling.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Give Avis-forsiden

Bedøm artiklen:
0
 har stemt. Gennemsnit
0,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere