Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Fary Lochan - whiskydestilleriet i Farre

Fary Lochan - whiskydestilleriet i Farre

Annonce
Årene går, børnene bliver større - og hvad skal de ‘halvgamle’ forældre så få tiden til at gå med? Nogen køber sommerhus, og mange mænd på alder med Jens Erik Jørgensen fra Farre køber sig en motorcykel.

Jens Erik Jørgensen synes også, at motorcykler er spændende - han har bare ikke lyst til at køre på en, så han gik i gang med at etablere sit eget whisky destilleri ‘langt ude i skoven’.

Langt ude i skoven - eller måske nærmere i skovområdet lige bag ‘Farre-smeden’ - ligger et stykke jord, som Jens Erik købte af Vagn ‘Smed’ i 2007 med henblik på at plante vin. Området var ideelt - en del træer var fældet af storm, og vinstokkene ville være godt beskyttet af de omkringstående træer.

Jens Erik har også en stor interesse for whisky og har været medlem af Give Whisky Laug i snart 10 år.
I sommeren 2007 var han på info-tur til Skotland, og hjemme i Danmark fik han en aftale i stand med Henry ‘Smed’ om at købe yderligere et jordstykke ude i skoven - hvis han kunne få tilladelse til at bygge et whisky-destiller. Og det kunne han, eftersom der tidligere havde været et gartneri på stedet.

Jens Erik er skattedirektør, så han skal ‘holde tungen lige i munden’. Det skal vi andre selvfølgelig også, men som skattedirektør, så skal hans tunge måske være lidt mere lige i munden end hos vi andre.
Jens Erik ville i hvert fald være helt sikker på, at han ikke gjorde noget forkert, så han var indenom alle diverse myndighederne for at sikre sig, at det han gik i gang med var lovligt - inden han gik i gang med at bygge sit destilleri.

Fary Lochan
Skovgrunden bag ‘Farre-smeden’ er en ideel placering for et destilleri. Når Jens Erik forestiller sig billedet af et typisk gammelt originalt skotsk destilleri, så ligger det gemt godt af vejen langt ude i naturen ved et vandløb. Fary Lochan destilleri ligger ved en lille bæk og en sø - omkranset af skov. Måske ikke langt ude i naturen, men i hvert fald gemt af vejen.

Og hvorfor hedder whisky destilleriet i Farre så Fary Lochan? Whisky er noget, der ofte forbindes med ‘gamle dage’, og i år 1.300 - 1.500 var Fary navnet på Farre. Det betyder noget med ‘stedet ved Omme Å, hvor der er et vadested’ - og netop det vadested er grundlaget for Farre By.

Og lochan betyder ‘lille sø’ - meget a pro pos.

Rejsegilde
Mandag den 17. august inviterer Jens Erik alle interesserede til rejsegilde på Danmarks femte whisky-destilleri - og landets første nybyggede whisky-destilleri!
De indkøbte kedler fra Skotland bliver installeret senere på året, men destilleriet vil først blive officielt indviet til foråret, når alt er på plads både ude og inde.

Alle kan lave whisky, men...
Jens Erik forventer at producere ca. 3.000 flasker whisky om året. Alle kan lave whisky - men det er svært at lave en god whisky. Men Jens Erik tror på, at de kan lave et godt produkt på Fary Lochan Destilleri.
Whiskyen skal have den tid, whiskyen skal have - ligesom en Klovborg-ost.
Tager whiskyen fra Fary Lochan tre år, så tager whiskyen fra Fary Lochan tre år. Tager den fem år, så tager den fem år.
Og mens de venter, så kan der jo også laves lidt snaps og vin i skoven i Farre...




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Give Avis-forsiden

Bedøm artiklen:
9
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere